Up 081012TurTilRibe

Copyright © Flemming_Bitz@yahoo.com

Tur til Ribe efteråret 2008

Fredag "Sort Sol" i Ribe

Vi havde besluttet at vi ville tage til Vadehavet i Sønderjylland for at se "Sort Sol". En tre dages tur blev planlagt, og der blev bestilt overnatning for 2 nætter på Ribe Vandrehjem. Vi ville komme om fredagen og rejse hjem søndag.

Turen gik fra Frederikssund tidligt om morgenen via Skibby og Sorø. I Odense var vi lige inde hos Lauritz.com's showroom og se på nogle billeder af Ib Spang Olsen, og det endte med at vi fik budt på et billede.

I Kolding var vi også inde hos Lauritz og fik bla. budt på et engelsk standur i Esbjerg i egetræ fra 1700 tallet - auktionen ville udløbe om en time. Vi kunne lige nå til Lauritz i Esbjerg inden auktionen ville udløbe, for at se om vi var blevet de lykkelige ejere af det engelsk standur. Vi nåede til Esbjerg 5 minutter efter auktionen var udløbet; men vi var desværre blevet overbudt i sidste sekund. Elise blev helt ærgerlig, da hun så uret, som var i fin stand og var blevet solgt for omkring 1700 kr.

Som et plaster på såret, var vi  i stedet for blevet ejer af helt nyt persisk tæppe for 1200 kr. - en løber, som vi også var kommet til at byde på i Kolding.

Turen fortsatte til Ribe og vi blev indlogeret på vandrehjemmet. Klokken var ikke mere end omkring 17 - vejret var godt - så vi kunne lige nå at se "Sort Sol". Vi spurgte på vandrehjemmet, hvor sandsynligheden var størst for at se "Sort Sol", og vi fik anvist et sted i den sydlige ende af byen. Der kørte vi til, og vi blev ikke skuffet. Vi fik set den "Sorte Sol" - i næsten en hel time, inden stærene endelig gik til ro i sivene.

Om aftenen var vi inde på en berømt restaurant, hvor vi fik serveret en lækker stenbider. Derefter gik vi tilbage til vandrehjemmet ad Ribes mørklagte snævre gader.

Vi nåede lige at komme hjem på Vandrehjemmet inden "Vild med dans" startede i TV2.

Klik på nedenstående billede hvis du vil se flere billeder fra vores møde med den "Sorte sol".

081010 "Sort Sol" i Ribe før solnedgang - klik på billedet for se flere billeder fra "Sorte Sol" tur.

Lørdag tur til Mandø

Lørdag morgen stod vi op kl. 7 og jeg gik til bageren for at købe morgenbrød og avis, mens Elise lavede morgenkaffen. Lidt før kl. 10 var vi ude ved det sted i Vester Vedsted syd for Ribe, hvor bussen til Mandø skulle afgå. Bussen var en stor tohjulet, overdækket vogn trukket af en stor traktor. Bussen afgik som planlagt, og vi kørte ud i vadehavet ad Låningsvejen til Mandø.

Velankommen til Mandø var vi først inde og se den nyrestaurerede mølle. Derefter gik vi med vores guide gennem byen over klitten til Vesterhavet, hvor vi bla. så stormflodssøjlen, med markering af 1981-stormfloden, hvor digerne omkring Mandø blev gennembrudt. Orkanen i 1999 var markeret højere oppe på søjlen; men i 1999 var diget blevet forhøjet. Desuden var det så heldigt at orkanen kom ved lavvande, så diget var ikke blevet gennembrudt.

Turen til Mandø afsluttedes med at vi var inde og se Mandøs spændende lille kirke.

Turen gik efter frokost tilbage ad Låningsvejen til fastlandet. - Se efterfølgende billederne fra den særprægede oplevelse.

081011 Mandø - klik på billedet for se flere billeder fra vores tur til Mandø

Søndag besøg på Vadehavscenteret og Ribe rundt.

Efter morgenmaden kørte vi først ud til Kammerslusen, der regulere vand udløbet fra Ribe å ud til Vadehavet. Derefter kørte vi ud til Vadehavscenteret - vi havde i forbindelse med turen til Mandø købt en fællesbillet; men havde ikke haft tid til at besøge centeret dage før. I Centeret så vi bla. en spændende film om Vadehavet.

Dagen sluttede vi med en rundtur i det solbeskinnede Ribe, hvor vi bla. var oppe i domkirkens store tårn. Koret i kirken er flot udsmykket med moderne dansk kunst af Carl-Henning Pedersen se her: http://iloapp.art-i.dk/gallery/chpeamuseum?Album&album=2

På vejen hjem var vi forbi Tobøl - en lille landsby nordøst for Ribe. I Tobol så vi den gamle skole, hvor Elises bedstefar og far begge boede og var skolelære omkring år 1900. De har begge skrevet om deres oplevelser, som er blevet samlet af af Knud Aage Bruun i bogen: "En skolehistorieTobøl Skole" fra 1984.

Se efterfølgende billederne fra den en spændende dag.

081012 Vadehavscenter og Ribe rundt - klik på billedet for se flere billeder fra vores tur rundt i Ribe

Links til flere informationer om "Sort Sol", Mandø og Ribe

Her kan du læse mere om "Sort Sol" i Ribe: Klik her
Her kan du læse mere om Mandø: Klik her
 

Google kort Over området omkring Ribe

Billeder i alt: 306 | Sidst opdateret: 08-10-17 23:14 | Dannet med JAlbum & Chameleon | Hjælp
Copyright © Flemming_Bitz@yahoo.com